I et projekt for Naturstyrelsen har Preben Poulsen Murer og Entreprenørfirma, som underleverandør til Ivan Jakobsen A/S stået for betonentreprise. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, og bl. a. Aage Jensens Naturfond og Real Dania, og omhandler etableringen af udsigts- og undervisningsfaciliteter i forbindelse med genetableringen af Filsø.
Preben Poulsen Murer og Entreprenørfirma har stået for betonarbejdet i projektet. Det består blandt andet af den elipseformede bro der rækker ca 100 meter ud over vandet. Broen hviler på betonpiller der er funderet i søbunden.
“Det er et flot projekt og vi er rigtig glade for at få mulighed for at sætte vores præg på byggeriet” – lyder det fra Preben Poulsen, der selv står for projektets betonentreprise.
Projektet indeholder, ud over den flotte bro også et undervisningslokale. Det skal bruges til undervisning af skoleklasser, foreninger og andre grupper, der ønsker at høre nærmere om det flotte naturprojekt. Derudover kommer også picnicfaciliteter og toiletter. Aage Jensens Naturfond er en af de partnere der står bag genetableringen af Filsø, og det kan du læse mere om her: Velkommen til Filsø
Naturstyrelsen har også lavet en beskrivelse af projektet som du kan se her: Cirkulær bro ved Filsø
Preben Poulsen Murer og Entreprenørfirma ønsker Naturstyrelsen tillykke med det færdige resultat.